23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Concens aktuatorer nu hos Brd. Klee

Concens A/S og Brd. Klee A/S har indgået samarbejde omkring salg og distribution af Concens' program af elektriske aktuatorer og tilhørende styringer på det danske marked fra 1. januar 2012.

Concens A/S er dansk producent af aktuatorer/styringer. Virksomheden, som blev grundlagt af Peder Jørgensen i 2003, er beliggende i Esbjerg, hvor også fremstilling af aktuatorerne foregår. Concens A/S er repræsenteret i 15 lande verden over og ønsker fremover at intensivere den globale markedsføring. Indtil nu er salg, markedsføring og distribution til danske kunder foregået direkte fra Concens A/S; men dette overlades nu også herhjemme til en stærk partner.

Hos Brd. Klee A/S, som tilbyder et bredt sortiment fra markedsførende producenter, passer Concens aktuatorer særdeles godt ind. Brd. Klee A/S blev grundlagt i 1944 og har siden 1986 været noteret på Københavns Fondsbørs. Virksomhedens produkter omfatter konstruktionselementer, transmissioner, gear samt el og automationsteknik. Firmaet har 60 ansatte samt et omfattende forhandlernet og omsætter for ca. kr. 140 mio.

Begge parter mener at have fundet den rette samarbejdspartner og glæder sig til at komme i gang.

Aktuatorer fra Concens er kendetegnet ved ekstrem høj kvalitet ”made in Denmark”. De utallige kombinationsmuligheder gør produktet unikt og fleksibelt. Concens aktuatorer anvendes bl.a. i rehab-, medicinal-, auto- og møbelindustrien samt i anden industri som f.eks. pakkemaskiner, transportanlæg og til positionering. Udover et standardprogram fremstiller Concens kundespecifikke løsninger også i ATEX og rustfri udførelser. Dette kombineret med kort leveringstid gør produkterne meget attraktive.

Nuværende danske kunder hos Concens vil blive kontaktet snarest. Hvis du/I ønsker mere information eller en yderligere dialog, kontakt Lars Kronholm på tlf. 43 86 83 33 eller lka@klee.dk. Concens aktuatorer vil også være at finde på www.klee.dk samt som altid på www.concens.com.

Brd. Klee A/S
Gadagervej 11
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46874412

Send til en kollega

0.047