23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konvertering fra olie og kul giver kæmpe tilskud til Lammehave!

Gartneriet Lammehave har skiftet fra olie- og kulfyring til varmepumper og gaskedel. Det har udløst et tilskud på tre fjerdedele af investeringen og en tilbagebetalingstid på to til tre år samt 500 sparede årlige arbejdstimer.

KUNDE
Lammehave, gartneri

PROJEKT
Udskiftning af olie- og kulfyrede kedler

Gartneriet Lammehave er specialister i kødædende planter, men gartneriet har også vist sig i stand til at tage en god bid ud af sit energiforbrug. Det er sket takket være en udskiftning af gamle olie- og kulfyrede kedler, som nu er afløst af en hybridløsning af eldrevne varmepumper og en gaskedel. Konverteringen er sket med hjælp fra Dansk Energirådgivning, som har beregnet energiøkonomien i investeringen og hjulpet Lammehave med at skaffe et tilskud, som svarer til tre fjerdedele af investeringen.

Lammehave skal opvarme 6.000 kvadratmeter drivhuse. Planterne kræver en fast temperatur på 21 grader celsius, og derfor er gartneriets energiforbrug særligt højt om vinteren. De fire koldeste måneder lægger således beslag på 75-80 procent af gartneriets energiforbrug.

»Indtil videre kan vi konstatere et reduceret energiforbrug på mindst 30 procent, og måske kan det blive endnu større. Økonomisk forventer jeg en årlig besparelse på drift og vedligehold på 100.000 kroner og derudover en besparelse på selve brændslerne på 50.000 - 100.000 kroner. Hvis gas- og elpriserne falder, og for eksempel PSO-afgiften falder væk, bliver vores gevinst endnu større,« siger ejer Niels Jørgen Petersen. Med skiftet fra olie og kul er der beregnet en årlig reduktion af CO2-udledning på 300 ton.

Ud over de stærkt reducerede energiudgifter og skiftet til en mere grøn energiforsyning er der en anden stor gevinst, nemlig sparet arbejdstid, som før gik til kul- og oliefyringen. De nye anlæg er fuldautomatiske og passer sig selv i det daglige. »Vi sparer dagligt mindst en times arbejde, som vi før brugte på olie- og kulfyringen. Det er omkring 500 timer årligt, som vi nu kan bruge på andre opgaver. Det er en stor frigørelse af ressourcer,« siger Niels Jørgen Petersen.

»Normalt er vi meget forsigtige med store investeringer. Gartneribranchen er ikke forgyldt, og vi står over for et generationsskifte om måske fem år, så vi skal kunne sælge en attraktiv virksomhed til den tid. Vores investering i varmepumper og gaskedel er formodentlig betalt tilbage i løbet af to-tre år, og det er en meget fornuftig horisont. Så får den nye ejer mange gode driftsår i nogle energianlæg, som er betalt,« siger Niels Jørgen Petersen, som giver Dansk Energirådgivning en stor del af æren for det vellykkede projekt.

NYT ANLÆG
Otte varmepumper + en kondenserende gaskedel

 

FÅ FLERE DETALJER
Har du lyst til at høre mere om den løsning, vi har hjulpet Lammehave med, eller vil du høre, hvad vi kan gøre for dig, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller via hjemmesiden. Det er helt uforpligtende!


Facts om Dansk Energirådgivning

BAGGRUND
Dansk Energirådgivning blev startet som enkeltmandsvirksomhed af Lars Waage Pedersen i marts 2007. Lars har lige fra begyndelsen haft fokus på at arbejde tæt sammen med industri- og landbrugskunder samt offentlige institutioner om at bruge de muligheder, som tilskudsordningen til energibesparelser giver – og siden er endnu flere tilskudsmuligheder kommet til. I 2010 blev virksomheden ændret til et A/S, da medejerkredsen blev udvidet. Siden er flere professionelle bestyrelsesmedlemmer trådt til sammen med en professionel ledelse. Medarbejderstaben udvides ligeledes løbende.

VÆRDIER
Vi brænder for at lave gode energioptimeringsprojekter og finde løsninger, der virker. Det er afgørende for os at holde, hvad vi lover. Således er ordene ’troværdig’, ’passioneret’ og ’værdiskabende’ grundlaget for vores måde at arbejde på, internt såvel som i forhold til kunder og samarbejdspartnere.

EKSPERTISE
Via løbende uddannelse og vidensdeling sikrer vi den ekspertise og nødvendige know-how, der skal til for at lokalisere og arbejde med potentielle energioptimeringsprojekter i enhver virksomhed. Dansk Energirådgivning A/S er ISO 9001-certificeret.

Se mere om Dansk Energirådgivning på vores hjemmeside.

Nordic Green Solutions A/S
Randersvej 2A
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42832146

Send til en kollega

2.172