23948sdkhjf

Danske vindmølle-underleverandører samarbejder i Kina

Hvis små og mellemstore underleverandører vil ind på det komplekse kinesiske vindmøllemarked, kræver det etablering i Kina. Det tager fire danske virksomheder nu konsekvensen af og etablerer et samarbejde i Kina.
C.C. Jensen A/S i Svendborg, Lund og Sørensen A/S i Vejle, Elpress A/S i Silkeborg samt en fjerde unavngiven virksomhed har én ting til fælles – de vil alle gerne have del i det lukrative kinesiske vindmøllemarked som underleverandør til de store producenter. Derfor har de ifølge Børsen indledt et samarbejde med etablering af eget kontor i Kina.

Grunden til det utraditionelle samarbejde skal findes i de komplekse regler for eksport til det kinesiske marked.

- De danske underleverandører fik et vink med en vognstang, da kineserne indførte reglen om, at 70 % af vindmøllerne skulle produceres af industri etableret i Kina: Enten flytter vi med vindmøllefabrikanterne ud til
Kina, eller også smutter de som kunder. Så der er ingen vej tilbage, og jeg synes, det er godt. Det her giver de små danske virksomheder den helt store chance for at komme ind på det kinesiske marked. Bygning af møller til et samlet strømforbrug på 30.000 Megawatt, er noget som virkelig betyder øget produktion og salg, udtaler Henning Gammelgaard, formand for Danish Wind Energy Group.

Foreløbig har de fire virksomheder lejet sig ind hos China Consult i Beijing, og efter planen vil de etablere produktionen i landet inden for de næste 1½ år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063