23948sdkhjf

Underleverandører kan ikke følge med vindmølleproducenterne

Markedet for vindmøller er hedere end nogensinde, og verdens producenter kan stort set sælge alt, hvad de kan producere. Et af de alvorligste problemer for øjeblikket er at skaffe tilstrækkeligt med komponenter til produktionen.
Ifølge Børsen vurderer analytikere, at mangelen på komponenter vil vare et godt stykke endnu.

- Forsyningskædeproblemerne med at få leveret de nødvendige komponenter fortsætter, og det vil tage to år, før at de her fabrikker er blevet udbygget, udtaler Henrik K. Jeppesen, analytiker fra SEB Enskilda til Børsen.

Udover mangelen på komponenter kan vindmølleproducenterne blive nødt til at leve med en højere fejlprocent på de leverede komponenter, og det kan i sidste ende betyde en dårligere indtjening på de færdige møller.

Mangelen på komponenter vurderes at være et problem for alle producenter, og det har blandt andet betydet, at spanske Gameza netop har afleveret et skuffende regnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.7