23948sdkhjf

Sidste Mærsk-kæmpe søsat på Lindø

Mandag forlod container-giganten Eugen Mærsk det fynske værft og satte dermed punktum for en æra.
Hundreder af nysgerrige tilskuere kiggede med, da Eugen Mærsk i går omsider fik vand under kølen. Skibet er det sidste i en serie af kæmpe containerskibe, som Lindøværftet har bygget for moderselskabet A.P. Møller-Mærsk. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Skibet har verdens største dieselmotor, som dog ikke kom i brug i går, idet fem slæbebåde klarede arbejdet med at bugsere Eugen Mærsk ud af Odense Fjord. I de kommende dage sejler skibet til Skagerak, hvor den sidste teknik afprøves, inden skibet overgives til Maersk Line.

Med afleveringen af det sidste af de gigantiske containerskibe slutter en æra på godt og ondt hos Lindøværftet. På godt, fordi konstruktionen af de store skibe har været en bedrift, der har givet anerkendelse verden over, og på ondt, fordi de store containerskibe har ført dundrende underskud med sig. Disse underskud sejler dog væk sammen med Eugen Mærsk, og i 2008 lover administrerende direktør Finn Buus Nielsen overskud på det fynske værft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094