Nu er der gang i Elektrostålværket
Tirsdag var en glædelig dag på Elektrostålværket i Frederiksværk. Her lykkedes det nemlig den nye ejer Vorskla Steel atter at få gang i produktionen.
- Ovnen skulle ha' nogle pisk, men nu er vi i gang. Det skete kl. 8.45, siger teknisk direktør Flemming Thomsen til Frederiksværk Ugeblad.
Sidste brik, der faldt på plads, var en aftale med naboerne DanSteel, det tidligere Stålvalseværk, om adgang til en transformer, der er nødvendig for at kunne gennemføre produktionen.