23948sdkhjf

Lindø vil fyre op mod 250 mand

En omfattende spareplan for det økonomisk trængte værft er blevet vedtaget, og det kommer til at koste 250 medarbejdere jobbet.
- Ledelsen af Odense Staalskibsværft A/S – Lindø – har i den seneste uge drøftet værftets alvorlige økonomiske situation med repræsentanter for værftets medarbejdere. Selvom medarbejderne i dette forløb har signaleret opbakning til værftet, også gennem konkrete forslag, kan værftets ledelse konstatere, at det ikke har været muligt at nå til enighed med medarbejderne om, hvordan de nødvendige besparelser kan gennemføres. En fælles indstilling til bestyrelsen fra værftets ledelse og medarbejdere om Lindøs fremtid er derfor ikke mulig, skriver værftet i en pressemeddelelse.

Værftets ledelse har derfor foreslået en reduktion i antallet af medarbejdere på en sådan måde, at værftet kan respektere alle indgåede byggekontrakter, men at værftet af hensyn til omkostningerne gradvis reduceres. Som ét blandt flere tiltag medfører dette umiddelbart, at Lindø nu påtænker at reducere med op til 250 medarbejdere.

- Vi har i bestyrelsen tiltrådt ledelsens indstilling, idet vi med beklagelse har konstateret, at den seneste uges forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere ikke har ført til enighed om, hvordan værftets svære økonomiske situation kan afhjælpes. For at styrke Lindøs muligheder for at overleve på sigt, er det dog nødvendigt, at værftets omkostninger bliver reduceret markant, siger bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe.

Lindøs ledelse vil nu indlede drøftelser med samarbejdsudvalget og tillidsrepræsentanterne på værftet, der sigter på at minimere antallet af nødvendige afskedigelser og at udforme et program, der sikrer den bedst mulige rådgivning af de medarbejdere, der måtte ende med at forlade værftet.

Besparelserne skal blandt andet ses på baggrund af de internationale konjunkturer og den hårde konkurrence på verdensmarkedet.

Kilde: Odense Staalskibsværft

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109