Danfoss sælger Overfladefabrikken til Sønderborg Fornikling
Danfoss har solgt Overfladefabrikken i Nordborg til Sønderborg Fornikling A/S.
- Sønderborg Fornikling A/S besidder i forvejen kernekompetencer inden for overfladebehandling, og vi ser et stærkt fremtidsperspektiv i, at Overfladefabrikken fremover bliver en del af denne virksomhed, siger Hans Viggaard, Vice President, Danfoss Automatic Controls Operations.
Udflytningen af produktionen fra fabrikken i Nordborg til Sønderborg Forniklings fabrik i Ragebøl vil ske gradvis og forventes afsluttet i april 2009.
- Det glæder os, at Sønderborg Fornikling ønsker at overtage vore dygtige medarbejdere. Samtidig finder vi, at Sønderborg Fornikling A/S og Overfladefabrikken er et godt match, siger Hans Viggaard.
Danfoss Automatic Controls’ kvalitetsfunktion vil bistå med overdragelse af det eksisterende kvalitetsstyringssystem og således sikre, at Danfoss såvel som andre kunder fortsat vil modtage produkter af samme høje kvalitetsniveau.
Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com