23948sdkhjf

Mekoprint køber Pumac

Opkøbet skal sikre Mekoprints markedsposition inden for avanceret metalbearbejdning.
Mekoprint A/S køber alle driftsaktiviteter ud af selskabet Pumac Stanseværk A/S i Svenstrup med overtagelse mandag den 15. september 2008. Fra overtagelsesdatoen overtages alle Pumac´s fremadrettede forpligtelser i forhold til kunder, leverandører og medarbejdere af Mekoprint.

Pumac´s driftsaktiviteter i Svenstrup vil i løbet af de følgende ca. seks måneder blive flyttet til divisionen Mekoprint Mechanics i Aalborg Øst, hvor Mekoprint A/S p.t. beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Pumac Stanseværk A/S beskæftiger p.t. ca. 70 medarbejdere i Svenstrup. Aftalen omfatter ikke selskabets aktiviteter i Letland, som fortsætter i selvstændigt selskabsregi.

Mekoprint Mechanics divisionen vil efter overtagelsen fremstå som en af de mest robuste og kompetente underleverandører i Europa inden for avanceret metalbearbejdning med en samlet årsomsætning på ca. 170 mio. kr. Kunderne er typisk producenter af maskiner og udstyr til brug inden for forsvar, transport, medicinalbranchen, telekommunikation, elektronik og energisektoren.

Pumac Stanseværk i Svenstrup er en højteknologisk underleverandør som arbejder som professionel samarbejdspartner til metalindustrien med betydelige kompetencer inden for værktøjs- og coilstans-teknologi. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for avanceret udstansning og forarbejdning af metalemner, samt overfladebehandling og montage.

Kilde: Mekoprint - http://www.mekoprint.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063