23948sdkhjf

Ny administrerende direktør i ML System a/s

Per Telling tiltrådte pr. 1. oktober 2008 som ny administrerende direktør for ML System a/s. Dette er sket med henblik på at sikre og øge den positive vækst i salg og indtjening.
Per Telling er 49 år og kommer fra en stilling som administrerende direktør for Silvatec Skovmaskiner A/S i Farsø og har tidligere haft ledende stillinger inden for salg i firmaer som LEGO og Dandy. Han har et indgående kendskab til ML System, idet han har været medlem af bestyrelsen gennem de seneste tre år.

Marianne Jager vil fortsat være at finde i ML System som viceadministrerende direktør, og der sker ingen ændringer i ejerkredsen.

ML System er producent og markedsfører af luftbefugtningsprodukter. ML System har været ledende i revolutionering af markedet med introduktionen af den miljørigtige højtryksteknologi, der bidrager væsentligt til reduktion af energiforbruget i forhold til traditionelle befugtningsmetoder, og er i dag positioneret som én af de mest kompetente producenter af luftbefugtningsanlæg i verden.

Som den første producent af luftbefugtningsanlæg i verden er ML System blevet ISO 22000/HACCP certificeret og har benyttet dette som en platform for yderligere vækst ved at etablere sig som leverandør af sikker og effektiv befugtning til detailhandelens frugt- og grøntafdelinger.

Kilde: ML System A/S - http://www.ml-system.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078