Vorskla Steel snart klar til produktion igen
Strømforsyningen til det nordsjællandske elektrostålværk er måske allerede reetableret til jul.
- Vi regner med at modtage transformeren i vores egen havn omkring midten af december, udtaler Torben Munch, der er teknisk direktør på Vorskla til Frederiksborg Amts Avis.
Han regner dermed med, at der går maksimalt to måneder, inden strømforsyningen er reetableret – i bedste fald sker det allerede inden jul.