23948sdkhjf

Ordrebogen bugner hos Vestas

Ifølge Danske Bank er ordreindgangen fordoblet hos Vestas fra tredje til fjerde kvartal.
Den danske vindmøllegigant har brugt meget energi på at redegøre for, at kreditkrisen ikke har den store betydning for salget af vindmøller, og nu viser en gennemgang af Vestas’ egne udmeldinger og kundernes bekendtgørelser, at Vestas i fjerde kvartal ventes at hente ordrer for samlet 1.000 MW. Dette tal skal sammenlignes med tredje kvartal, hvor man hentede ordrer for 550 MW. Det skriver Børsen.

- Resultatet af finanskrisen er, at bankerne er langt mere kritiske over for projekterne og overfor, hvilke vindmøller der indgår. Her ligger Vestas godt til, mens de mindre stilles over for store krav, udtaler analytiker hos Danske Markets, Henrik Breum, til Børsen.

Allerede nu har Vestas ordrer i bogen til en værdi af 70 % af den omsætning, man har budgetteret med i 2008. Tendensen ser også ud til at gælde for den samlede danske vindmølleindustri, og her bekræfter Jan Hylleberg, formand for interesseorganisationen Vindmølleindustrien, at der på længere sigt ikke er noget, der tyder på, at der vil blive investeret mindre i vindkraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132