HEA Automation konkurs
Skive-virksomheden indgav tirsdag konkursbegæring. Virksomhedens direktør håber nu at kunne rekonstruere selskabet.
- Det er en ulykkelig situation for alle parter, og vi håber nu, at vi på en eller anden måde kan få rekonstrueret selskabet og reddet nogle arbejdspladser samtidig med, at vi forhåbentlig kan begrænse tabene for vores samarbejdspartnere, forklarer Jesper Jensen til Skive Folkeblad.
HEA Automation er delvist ejet af Agerkilde, der også har tilført ekstra kapital til selskabet. Agerkilde ejer derudover søsterselskabet HEA El & Elektro, som ikke er en del af konkursen.