Midtfyns Jernstøberi lukker
Stærk konkurrence fra specielt Kina gør, at støberiets ledelse nu har valgt at indstille driften.
- I årene med opsving var der så stærkt brug for kapacitet, at prisen gled i baggrunden. Men under mere normale markedsforhold bliver vi ramt af konkurrencen fra Kina, fortæller direktør Erling Bo Pedersen til Fyens Stiftstidende.
Der bliver dog tale om en stille og rolig afvikling af selskabet frem mod årsskiftet, og Erling Bo Pedersen understreger, at alle kreditorer vil få betalt deres tilgodehavende.