23948sdkhjf

Unimerco ikke til salg

Trods købstilbud tæt på 1,5 mia. kr. har ledelsen og bestyrelsen i Unimerco Group A/S besluttet ikke at sælge koncernen.
På baggrund af den globale udvikling med kundekrav om global levering og service, besluttede Unimerco i efteråret 2006 en ny aggressiv vækststrategi, som skal fordoble koncernens omsætning til mere end 1,2 mia. kr. over de næste tre-fire år gennem en række øgede aktiviteter, nye virksomheds-etableringer og et større antal virksomhedsopkøb i både Europa, USA og Asien.

Koncernen gennemfører selv vækststrategien, som også indebærer en forøgelse af den samlede medarbejderstab fra 560 til omkring 800. Kenneth Iversen fortsætter som administrerende direktør for koncernen de næste tre-seks år og forbliver også som 25 % aktionær i koncernen.

Interessen for at købe koncernen har været meget stor. Mere end 25 industrielle og finansielle potentielle købere har modtaget materiale om virksomheden, og en halv snes har afgivet tilbud. Ledelsen har dog ikke fundet nogen af tilbuddene interessante nok i forhold til selv at gennemføre vækststrategien i eget ejerregi. Hvilke overvejelser koncernen vil gøre sig om tre-seks år i relation til ejerskab og generationsskifte afgøres på dette tidspunkt.

Kilde: Unimerco – http://www.unimerco.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063