Kæmpeordre til Vestas
Vindmølleproducenten skal levere hele 299 MW til et canadisk projekt.
Projektet skal opføres nær Lethbridge i delstaten Alberta, og levering af møllerne finder sted i anden halvdel af 2013, mens vindmølleparken skal være klar til drift i midten af 2014. Udover selve møllerne indeholder ordren også en 20-årig serviceaftale.
- Blackspring Rigde er en vigtig tilføjelse til vores flåde af vedvarende energi-projekter, da den betragteligt udvider vores vindenergi-portfolio i Alberta, som vi trådte ind på for snart et årti siden med vores Magrath and Chin Chute-vindmøllepark, siger Don Thompson, vice president Green Energy hos Enbridge Inc.
Vestas har i dag mere end 600 V100-1.8 MW-møller installeret i Canada. De nye møller skal hovedsageligt produceres på koncernens fabrikker i Colorado, USA.