23948sdkhjf

Fyret Vestas-chef sigtet for mandatsvig

Bagmandspolitiet har valgt rejst sigtelse mod Vestas’ tidligere koncernøkonomidirektør Henrik Nørremark.
Striden mellem Vestas og Henrik Nørremark går ind i et nyt kapitel, da Bagmandspolitiet nu sigter den fyrede koncernøkonomidirektør for mandatsvig.

Læs også: Vestas melder tidligere chef til bagmandspolitiet

Det bekræfter politiet over for Ekstra Bladet.

- Henrik Nørremark er blevet sigtet, og han kommer ind i denne uge for at blive afhørt. Sigtelsen relaterer sig til, at der er mistanke om, at Nørremark har handlet ud over sin bemyndigelse i forbindelse med et projekt kaldet 'Project Dragon', siger vicestatsadvokat hos SØIK, Henrik Helmer Steen, om den tidligere Vestas-chef, der bor i USA.

Læs også: Vestas-boss kendte til skandaleprojekt

Ifølge avisen deler politiet altså Vestas’ mistanke om, at Henrik Nørremark har kostet virksomheden 130 mio. kr. ved at have lavet to hemmeligholdte aftaler med det indiske firma RRB.

Henrik Nørremarks forsvarsadvokat Morten Samuelsson fra Samuelsson Neugebauer & Partnere tager dog sagen med ro og understreger, at hans klient selv har henvendt sig til politiet for at blive afhørt.

- Min klient har intet at skjule i denne sag, og han ser meget frem til at fortælle sin version, siger advokaten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172