23948sdkhjf

Stor maskinproducent på nye hænder

Sønderborg-virksomheden Agramkow, der producerer automatiserede påfyldningsanlæg til blandt andet producenter af køleskabe, frysere, aircondition og varmepumper, har fået ny ejer.

Hidtil har virksomheden været ejet af den tyske industrikoncern Dürr, men er nu blevet solgt til det svenske investeringsselskab Solix Group. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Dürr overtog Agramkow i 2011. Virksomheden har rødder tilbage til 1977 og omsætter i dag for cirka 335 mio. kr. og har 160 medarbejdere.

Tyskerne har valgt at sælge Agramkow, fordi aktiviteterne ikke længere er en del af Dürrs kerneforretning, og kun har få synergier med resten af koncernen. Koncernens bestyrelse har derfor vurderet, at Agramkow har større vækstpotentiale med en anden ejer.

Solix Group er en velkendt investor i Danmark. Den svenske kapitalfond ejer således i forvejen Hoyer Motors, Skiold, Carsoe og Sjørring Maskinfabrik.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063