Jernstøberierne konkurrerer som kollegaer
En høj grad af specialisering er grunden til, at de danske jernstøberier spiller en vigtig rolle på det internationale marked uden at konkurrere med hinanden.
En brancheanalyse udarbejdet af Metal Supply viser, at den samlede jernstøberibranche præsterede et samlet resultat af primær drift på cirka 45 mio. kr. i 2012. Det er næsten en halvering i forhold til 2011, men et blik tilbage i tiden viser, at både bruttoresultat og resultat af primær drift for branchen er forbedret i forhold til perioden 2008-2010
Formanden for Danske Støberiers Brancheforening (DSBF), Jesper Bjørk Hansen, beretter, at jernstøberierne er tilbage på de tonnager, de opererede med før krisen indtraf, og han betegner i øvrigt nedgangen i 2012 som en naturlig og ikke foruroligende konsekvens af gældskrisen i Sydeuropa.
- Overordnet set fornemmer jeg positiv optimisme og fortrøstning hos støberierne. Man har set det værste, og har igen fundet sin plads i rækken, siger Jesper Bjørk Hansen til Metal Supply.
Fælles om at smelte jern, men styrken ligger i nichen
En dissekering af de samlede tendenser afslører, at branchen er sammensat af en række virksomheder, der udover at være fælles om at smelte jern har ganske forskellige virkeområder samt volumen- og kapacitetsmæssige omfang.
Ifølge Jesper Bjørk Hansen illustrerer netop denne diversitet - i form af udpræget specialisering og nicheorientering - de danske jernstøberiers styrke.
- De har alle sammen deres speciale. Støberierne er stort set ikke konkurrenter, men kolleger, som besidder nogle internationalt gangbare nicher og specialer, forklarer Jesper Bjørk Hansen.
Jernstøberierne er kendetegnede ved at være ekstremt eksporttunge, men Danmark er blot en lille spiller på det globale marked. En høj grad af specialisering og knowhow betyder dog, at de danske jernstøberier tilbyder støbegods af høj kvalitet og kompleksitet – og det er der stor efterspørgsel på i det globale marked.
- Nichefilosofien er et meget godt begreb for os at holde fast i. Vi kan ikke blive uendeligt store, men er stærke i at producere til nicher, siger Jesper Bjørk Hansen.
Store forskelle blandt jernstøberierne
Overblikket over bruttofortjenesten hos branchens aktører viser store forskelle i aktivitetsniveau. Således står de to giganter Vald. Birn og Jernstøberiet Dania for cirka tre fjerdedele af det samlede bruttoresultat i 2012. Ligesom de tilsammen beskæftiger omkring to tredjedele af de ansatte i branchen.
Højproduktive Vald. Birn, der også ejer Uldalls Jernstøberi og strenggodsspecialisten Tasso, havde en bruttofortjeneste på cirka 86 mio. kr. i 2012, mens Dania havde en bruttofortjeneste på godt 115 mio. kr. (se anvendt metode nederst i artiklen). Til sammenligning har Skagen Jernstøberis bruttofortjeneste svinget mellem 2 og 6 mio. kr. over hele analyseperioden.
Læs også: Jernstøberierne står stærkt efter krisen
Et nærmere kig på udviklingen hos branchens aktører viser, at Sabro som det eneste jernstøberi kunne præsentere et positivt resultat af primær drift i kriseåret 2008, hvor det samlede resultat af primær drift blev minus 124 mio. kr., mens Tasso og Ferrodan har haft negative resultater af primær drift igennem hele perioden.
At jernstøberierne ikke kan betragtes som direkte konkurrenter, kan illustreres ved de store forskelle i produktgrupper og specialer. Et eksempel herpå er et produktsamarbejde, hvor Danias komplekse emner sættes sammen med håndformet støbegods fra Sabro.
Anvendt metode:
Segmenteringen af branchen er foretaget af redaktionen i samarbejde med relevante brancheaktører.
Analysens resultater er baseret på data og informationer fra virksomhedernes årsrapporter, og er hentet for perioden 2008-2012.
Den samlede bruttofortjeneste er benyttet som udtryk for aktivitet og tilpasningsevne, ligesom resultat af primær drift er et udtryk for branchens indtjening på kerneydelsen. Omsætningstal er ikke til rådighed for alle branchens aktører.
Bemærk, at bruttofortjeneste opgøres forskelligt. Det har betydning i denne analyse, fordi fx. Vald. Birn indregner direkte løn som en del af bruttofortjenesten, hvorimod Jernstøberiet Dania tager højde for personaleomkostninger efter bruttofortjenesten er opgjort. Vurderet ud fra omsætningsomfang er Vald. Birn branchens største spiller, men da tendensen er den samme i omsætning og bruttofortjeneste gør ovenstående præmis omkring bruttofortjeneste sig gældende.
Grundet forskelle i anvendte regnskabsperioder svarer 2012-tallene i analysen til tal fra regnskabsåret 2012 eller 2011/2012. Metoden er gældende for alle årene.
Flere virksomheder i analysen ændrede regnskabsperiode fra at være forskudt til at følge kalenderåret i 2010, hvorfor der i nogle tilfælde er tale om 8-måneders perioder.
Ferrofoss startede sin støberiaktivitet i 2011, hvorfor der kun indgår 2012-data for Ferrofoss i analysen.
Segmenteringen af branchen er foretaget af redaktionen i samarbejde med relevante brancheaktører.
Analysens resultater er baseret på data og informationer fra virksomhedernes årsrapporter, og er hentet for perioden 2008-2012.
Den samlede bruttofortjeneste er benyttet som udtryk for aktivitet og tilpasningsevne, ligesom resultat af primær drift er et udtryk for branchens indtjening på kerneydelsen. Omsætningstal er ikke til rådighed for alle branchens aktører.
Bemærk, at bruttofortjeneste opgøres forskelligt. Det har betydning i denne analyse, fordi fx. Vald. Birn indregner direkte løn som en del af bruttofortjenesten, hvorimod Jernstøberiet Dania tager højde for personaleomkostninger efter bruttofortjenesten er opgjort. Vurderet ud fra omsætningsomfang er Vald. Birn branchens største spiller, men da tendensen er den samme i omsætning og bruttofortjeneste gør ovenstående præmis omkring bruttofortjeneste sig gældende.
Grundet forskelle i anvendte regnskabsperioder svarer 2012-tallene i analysen til tal fra regnskabsåret 2012 eller 2011/2012. Metoden er gældende for alle årene.
Flere virksomheder i analysen ændrede regnskabsperiode fra at være forskudt til at følge kalenderåret i 2010, hvorfor der i nogle tilfælde er tale om 8-måneders perioder.
Ferrofoss startede sin støberiaktivitet i 2011, hvorfor der kun indgår 2012-data for Ferrofoss i analysen.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.