Utilfredsstillende regnskab fra Sjørring Maskinfabrik
Nedskæringer hos virksomhedens kunder betød røde tal hos den nordvestjyske underleverandør i 2013.
På bundlinjen betød det et underskud før skat på 17,5 mio. kr. mod et overskud på 15,6 mio. kr. året før.
- Årets resultat er meget utilfredsstillende. Jævnlige men væsentlige nedskæringer hos de primære kunder har præget hele året. Endvidere har indkøring af nyt ERP system påvirket resultatet negativt. Årets resultat er også påvirket af nogle engangsomkostninger i forbindelse med tilpasning af produktionskapaciteten, skriver Sjørring Maskinfabrik i sit årsregnskab.
I 2014 kalkulerer virksomhedens ledelse med en uændret omsætning, men en stigning i indtjeningen som følge af en række omkostningstilpasninger, effektiviseringer og investeringer foretaget i 2013.