Massive ordrer forklarer værfternes slingrekurs
Tallene er utaknemlige. Dansk skibsbyggeri har generelt en stigende optimisme, beretter brancheorganisationen.
Kun ét værft, Faaborg Værft, er gået tilbage på bundlinjen i både 2012 og 2013. Mens det kun er Orskov Yard af de 13 værfter i analysen, som har forbedret nettoresultatet begge år.
Værfternes slingrekurs
Af Casper Bæhr
De 13 værfter tjente tilsammen små 20 mio. kr. efter skat i 2013, og det er en væsentlig forbedring i forhold til året før, hvor branchen generede et underskud på 27,5 mio. kr. Det samlede overskud er dog stadig lavere end i både 2009, 2010 og 2011.
Underskuddet i 2012 er fordelt over tilbagegang hos 8 af de tretten værfter, mens billedet er lige omvendt i 2013, hvor otte virksomheder er gået frem. (se tabel).
Et af de fem værfter, der præsenterede røde tal på bundlinjen i seneste regnskabsperiode, er Skagen-baserede Danish Yachts A/S, som efter at have forværret nettoresultatet hvert år siden 2009 forbedrede sit resultat med 38 mio. kr. sidste år - hvilket tilmed er den bedste forbedring i branchen.
Virksomheden har opereret med så markante underskud, at branchens resterende virksomheder til sammen har tjent 294 mio. kr. siden 2009 mod blot 106 mio. kr., når underskuddene fra Danish Yachts regnes med. Uden Danish Yachts tjente de resterende 12 værfter tilsammen 54 mio. kr. i 2013.
Fayard A/S, der står for branchens næstbedste forbedring, lavede også det bedste resultat efter skat i branchen i 2013, mens den ære tilfaldt Orskov Yard A/S i 2012. Foruden Danish Yachts har Petersen & Sørensen Motorværksted A/S det største underskud i seneste regnskabsperiode.
Karstensens Skibsværft, som især lever af byggeri af større skibe til fiskeri og forsvar, øgede i 2012 sit overskud fra 15,3 til 16,8 mio. kr., men faldt i 2013 til 9,3 mio. kr.
Af Casper Bæhr
De 13 værfter tjente tilsammen små 20 mio. kr. efter skat i 2013, og det er en væsentlig forbedring i forhold til året før, hvor branchen generede et underskud på 27,5 mio. kr. Det samlede overskud er dog stadig lavere end i både 2009, 2010 og 2011.
Underskuddet i 2012 er fordelt over tilbagegang hos 8 af de tretten værfter, mens billedet er lige omvendt i 2013, hvor otte virksomheder er gået frem. (se tabel).
 Værfterne sorteret efter resultat efter skat i seneste regnskabsår |
Virksomheden har opereret med så markante underskud, at branchens resterende virksomheder til sammen har tjent 294 mio. kr. siden 2009 mod blot 106 mio. kr., når underskuddene fra Danish Yachts regnes med. Uden Danish Yachts tjente de resterende 12 værfter tilsammen 54 mio. kr. i 2013.
Fayard A/S, der står for branchens næstbedste forbedring, lavede også det bedste resultat efter skat i branchen i 2013, mens den ære tilfaldt Orskov Yard A/S i 2012. Foruden Danish Yachts har Petersen & Sørensen Motorværksted A/S det største underskud i seneste regnskabsperiode.
Administrerende direktør Knud Degn Karstensen mener dog ikke at værfternes slingrekurs er reel. Karstensen Skibsværft, som i 2009 fik et overskud på undersiden af én million kroner, mener at værftet holder sin kurs fremad.
- Vi ser meget positivt på fremtiden, og vi vil investere yderligere, siger Knud Degn Karstensen til Metal Supply.
Zigzagkurs med naturlig forklaring
Og Jenny Braat, som er direktør i brancheorganisationen Danish Maritime deler Karstensens optimisme. Det zigzag-mønster, som fremgår af regnskaberne, er ikke udtryk for en tilsvarende usikkerhed, mener hun.
Væfterne arbejder med store projekter, og hun bakker op om Karstensens Skibsværft, som forklarer, at det er afgørende for regnskabstallene, hvornår der bliver leveret og dermed også afregnet.
- Så det, der kan ligne zigzag, har i virkeligheden en naturlig forklaring.
Danske dyder giver fremgang
Jenny Braat mener derimod, at branchen generelt på god kurs, og derfor ser man også, at otte ud af 13 værfter har forbedret både driftsresultat og nettoresultat i seneste regnskabsår.
- Der er ingen tvivl om, at vi er i en rigtig positiv udvikling, hvor flere og flere nybyggerier går til Danmark, siger hun.
Hun tilskriver den gode udvikling klassiske danske produktionsdyder som høj kvalitet, leveringspålidelighed og fleksibilitet i forhold til kundeønsker. Og igen er det en klassisk dansk produktionsdyd som miljøkvalitet, der udgør styrkepositionen.
- i 2012 var der stadig efterdønninger oven på finanskrisen, men vi begynder at se et stigende marked, fordi rederierne begynder at få højere indtægter. Det gør, at de får mere råd til at få udført det arbejde, der skal laves.
Muligheden Arktis
Jenny Braat er på branchens vegne træt af historieversionen om, at vi engang var en skibsbyggernation og ikke længere. Skibsbyggeriet står stærkt. Det har bare forandret sig.
- Det er det løntunge arbejde, vi har valgt at flytte ud. I Danmark har vi så flyttet os i værdikæden, så vi i dag er gode til der kræver kvalificeret og specialiseret arbejde, som lever op til kundernes behov og som leveres til tiden, siger hun.
Danmark er altså stærke til teknologitunge løsninger, og især de løsninger, der er for miljøets skyld. Lovkrav om mindre svovludledning har givet dansk skibsbyggeri mere arbejde. Rederierne efterspørger også mere energieffektivitet, og også det er Danmark god til at levere, påpeger hun. Et tredje styrkefelt er Arktis, som bliver stadig mere farbart for skibe.
- Vi har en styrke i, at vi har et forsvar, som har inspiceret området og virksomheder, der opererer i de arktiske områder.
Om Danmark kan fortsætte den optur, som Jenny Braat mener, der er tale om, er svært at sige.
- Den maritime industri har vi en stor tro på, og vi har kompetencerne, som gør det muligt at fortsætte væksten, men vi er også meget afhængige af politiske rammebetingelser, siger hun.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
