23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Aibel Denmark A/S
Vibeke Vikse Johnsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Aibel Denmark A/S i stedet for Bjørn Sigmund Tollefsen, Norge. Samtidig er Per Starheim, Norge, indtrådt i bestyrelsen i stedet for Åge Velle, Norge (kilde: Børsen).

Aibel Denmark A/S beskæftiger sig med ingeniørarbejde inden for olie, gas og vedvarende energi.

Alfa Laval Nordic A/S
John Åge Lazar er indtrådt i bestyrelsen hos Alfa Laval Nordic A/S (kilde: Børsen).

Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger.

AVK Holding
Søren Ø. Sørensen er indtrådt i bestyrelsen hos AVK Holding.

AVK Holding er moderselskab til AVK Group, der er en af verdens største ventilproducenter.

Brødrene A & O Johansen
Henrik T. Krabbe er indtrådt som VD hos AO Sverige AB i stedet for Eric Pistone.

Brødrene A & O Johansen A/S er byggevaregrossist.

CUC Engineering A/S
Søren Dybdahl Andersen og Ole Birkholm Rødgaard er indtrådt i bestyrelsen hos CUC Engineering A/S i stedet for Morten Foged Rasmussen, Ole Rudkilde og Ole Dennis Lund Laugesen (kilde: BIQ.dk).

CUC Engineering A/S er en danskejet virksomhed med speciale indenfor områderne konfektionering af specialledninger og -kabler samt sprøjteststøbning af plast.

Indumatic A/S
Anders Schou-Andersen er indtrådt i bestyrelsen hos Indumatic A/S i stedet for Jørn Schou-Andersen (kilde: Jyllands-Posten).

Indumatic A/S leverer færdige systemløsninger til styring af procesanlæg og maskiner samt produktionsovervågning og dataopsamling.

Process Engineering A/S
Niels Otto Andersen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Process Engineering A/S. Samtidig er Jesper Vikelsø Jensen og Jess Munch Teilmann indtrådt i bestyrelsen i stedet for Flemming Jørgensen.

Process Engineering A/S blev grundlagt i 1999 og leverer anlæg og rådgivning til procesindustrien.

Sapa Extrusion Danmark A/S
Ole Thisted er indtrådt i bestyrelsen hos Sapa Extrusion Danmark A/S i stedet for Mads Bonde Hansen (kilde: Jyllands-Posten).

Sapa Extrusion Danmark A/S ekstruderer og sælger aluminiumprofiler til det danske marked.

Würth Danmark A/S
Donny Moerkerk er indtrådt som administrerende direktør hos Würth Danmark A/S.

Würth Danmark A/S leverer produkter inden for befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr mv. til det professionelle marked.

Würth Industri Danmark A/S
Rainer Bürkert, Tyskland, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Würth Industri Danmark A/S i stedet for Wolfgang Rampmaier, Tyskland. Samtidig er Svein Oftedal, Norge, og Marc Strandquist, USA, indtrådt i bestyrelsen i stedet for Annika Folkesson, Sverige, og Roman Fust, Schweiz (kilde: Børsen).

Samtidig er Anders Gram Simonsen med virkning fra 1. november blevet udnævnt til administrerende direktør.

Würth Industri Danmark A/S er det tidligere Arvid Nilsson A/S og driver handel med industrielle befæstelsesmidler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088