Fynsk smedevirksomhed konkurs
Årslev Smeden er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Svendborg.
Årslev Smeden startede op i 2007 og har været beskæftiget med forskellige former for stålarbejde som for eksempel trapper, gelændre, altaner samt reparationer af diverse maskiner. Derudover var virksomheden også beskæftiget med vvs-arbejde.
I senest offentliggjorte regnskab, der er fra 2013, havde virksomheden en bruttofortjeneste på 1,6 mio. kr. og et underskud før skat på 1,6 mio. kr. Selskabets egenkapital var ved udgangen af regnskabsåret på -1,2 mio. kr.
Kurator i konkursboet er advokat Carl-Gustav Hovhave Dahl Nielsen, Pantheonsgade 29, st., 5000 Odense C.