23948sdkhjf

Profilform kigger mod Tyskland

Den fynske profilvalsnings-virksomhed har ambitioner om yderligere vækst, og den skal blandt andet findes syd for grænsen.
I de seneste år har Profilform været igennem en vellykket turnaround, og det har atter sikret et solidt overskud. Det meste af væksten er dog kommet fra danske kunder, men nu er man klar til, at der kommer mere fokus på eksporten, fortæller administrerende direktør Kim Madsen.

- Vi er ved at lave en aftale med en tysk salgsagent for at øge salgsressourcerne i Tyskland. I Tyskland har vi i forvejen nogle meget interessante kunder, men dem har vi hidtil serviceret her fra Danmark. Men vi må bare erkende, at hvis vi skal øge eksporten til Tyskland så skal vi have nogle tyske ressourcer til lokalt at hjælpe os med salget, siger han.

I første omgang vil Profilform koncentrere sig med agenter i det midt- og vesttyske område, mens blandt andet Bayern, hvor Profilform i forvejen har nogle kunder, fortsat vil blive serviceret fra Danmark.

- Mange af vores kunder kommer fra byggebranchen lige nu, men for at få et lidt bredere marked kunne vi godt tænke os også at komme ind i industrien. Det skulle der være gode muligheder for med de komplicerede operationer, Profilforms valsemaskiner kan gennemføre, og den rådgivning vi kan give kunden om konstruktion af valseprofilen, der giver kunden fordele, siger Kim Madsen.

For at give eksportindsatsen et ekstra boost, er det planen fremover igen at deltage på EuroBlech-messen, der finder sted i Hannover i oktober næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.131