23948sdkhjf

Bjerringbro Maskinværksted konkurs

Den midtjyske underleverandør har kastet håndklædet i ringen efter en længere periode med nedadgående ordreindgang.
Aktiemajoriteten i Bjerringbro Maskinværksted var ejet af Teccluster, og her forklarer administrerende direktør Per Lynnerup, at konkursen hovedsageligt kan tilskrives nedturen i offshoreindustrien. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Den situation, virksomheden er havnet i, er jo ikke opstået fra den ene dag til den anden. Det har stået sløjt til lige siden, olieprisen begyndte at falde voldsomt, for da holdt olieindustrien i Nordsøen op med at investere. Det eneste, vi længe har kunnet sælge til dem, ligger inden for feltet service og vedligehold af det eksisterende produktionsapparat. Og det hul har vore øvrige kunder ikke kunnet fylde ud. Men disse kunder har vist stor forståelse og er blandt andet gået med til straksbetaling. Det skylder vi dem stor tak for. Men desværre: Ordretørken var ikke af forbigående natur, siger Per Lynnerup til avisen.

Med konkursen mister cirka 15 medarbejdere deres job.

I regnskabsåret 2014 kom selskabet ud med en samlet bruttofortjeneste på 5,0 mio. kr., og det var knap en fordobling fra 2,8 mio. kr. året før. Samtidig blev underskuddet før skat i 2013 på 1,2 mio. kr. forvandlet til et overskud på 0,5 mio. kr. Selskabets egenkapital var ved udgangen af regnskabsåret på -1,4 mio. kr.

Originalartikel: http://viborg-folkeblad.dk/bjerringbro/m...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083