23948sdkhjf

Rekordordre til KSM Group

Den østjyske industrikoncern har fået en fremragende start på 2016.
Alene i løbet af den sidste uge har KSM Group modtaget ordrer på ”et pænt tocifret millionbeløb”, og en enkelt af dem løber alene op i 15-16 mio. kr.

- Det er en ordre, som Kurt Sørensens Maskinfabrik har modtaget sammen med vores fabrik i Polen. Den omhandler en hel masse transportudstyr til en af vores store kunder og også en del spjæld, fortæller administrerende direktør Jakob Sørensen fra KSM Group.

De sidste dele af ordren skal leveres i løbet af efteråret, og KSM-direktøren er ikke overraskende tilfreds med både rekordordren og starten på 2016 som helhed.

- Vi ser det i høj grad som konsekvens af vores tætte og konstruktive samarbejde med kunderne. Det betyder, at vi selv i et presset marked fortsat kan hjælpe vores kunder med nye løsninger til konkurrencedygtige priser, siger Jakob Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125