23948sdkhjf

Ugens grin: Læs en jobannonce

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Metal Supply.
Det betyder det, når virksomheden i en jobannnonce skriver:

Attraktiv lønpakke: Du får et lækkert firmaslips eller en konferenceøloplukker, når du har indtjent for over en million til firmaet. Eller såkaldt kampløn hvor man bliver provisionslønnet, og gerne hugger kunder fra hinanden, bor på jobbet etc. Endelig kan tilfælde af underskudsdeling forekomme.

Blæksprutte: Dine typiske arbejdsområder er kaffebrygning, kopiering, parkering af kundebiler, betaling af regninger og parkometre, feje gaden, tage telefonbeskeder for alle andre, hente basser, skifte papir i printeren.

"Du kan begå dig på alle niveauer": Du har ikke noget imod at spise blandt rengøringspersonalet og have kontor i køkkenet.

Erfaren bruger af...: Du må regne med, at ingen i firmaet ved, hvordan man bruger og især reparerer nævnte maskine og/eller program. Derfor skal du ikke bestille andet end at besvare dumme spørgsmål.

Erfaring: Det betyder kort sagt, at chefen ikke er interesseret i unge mennesker med nye ideer, løsninger, ord og krav. Han hader, når han ikke forstår, hvad du siger. Derfor søger han kun afrettede medarbejdere, der har opgivet at overhale ham inden om.

Fleksibel: Der er det forunderlige og besnærende ved fleksibilitet, at den kun gælder en vej. Det er altid dig, der skal bøje eller strække dig det ekstra stykke. Som regel er det på områder som fordelingen af underskuddet, indbetalinger til slik- og kaffekasse, overarbejde og rengøringsordningen.

Humørfyldt: Du skal kunne forstå chefens vittigheder på de rigtige tidspunkter med et overbevisende grin. Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvorvidt det er en bevidst vittighed. Dette er jobbet for en rigtig god gammeldags grinebider. Alternativt: Du får ikke et underernæret publikum, men snarere et behov for at have et humør overhovedet. Det bliver surt slid.

Indgå i team: Du er villig til at være vandbærer for andre og har indset, at din fremtid er nederst i hierarkiet.

Initiativrig: Du ved selv, at du skal stå på hovedet for andre - hele tiden.

Kreativ: Firmaet ved ikke, hvad de vil have, men savner en til at skrive festsange.

Kvalitetsbevidst: Du ved, at alt hvad chefen køber, og gør, er af ypperste kvalitet, og forstår at gøre ham opmærksom på det. Typiske bemærkninger: "Wau er det ikke et håndlavet schweizisk guldur?", "Er det slips ikke håndmalet af ham der Picasso".

Omstillingsparat: Du er god til at styre en telefon eventuelt med flere knapper.

Ordenssans: Du kan lugte, om det er sur mælk eller fløde, du serverer til chefens kaffe.

Ressourcestyring: De mangler en til at rydde op på lageret, der sidst blev ordnet i midten af 1960’erne.

Selvstændig: Du ved, at den store grønne knap betyder "start kopiering", og at du altid skal stå til disposition og parere ordre.

Situationsfornemmelse: Du har en veludviklet retningssans, samt en tilsvarende sans for at du ikke skal spørge om lønforhøjelse eller andet.

Udfordrende job: I de fleste tilfælde betyder det, at udfordringen består i at holde jobbet ud overhovedet.

kilde: www.totaliorden.dk

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Metal Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev.

Læs flere ugens grin
Endnu et halvtomt glas
Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?
Lærlinge, der lyver
Spildt arbejde
En god business case
To bjælker ad gangen
Vejen til succes
Nationaløkonomi for dummies
Ærlighed og renlighed
Karakteristik af en leder
Tillid er en æressag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078