23948sdkhjf

Tidligere direktør tilbage i spidsen for Rool Steel

Bent Leon Nielsen har overtaget rorpinden hos den sydjyske stålvirksomhed.
Rool Steel opstod på ruinerne af Rool Denmark der gik konkurs i 2015. Dengang indtrådte Bent Leon Nielsen som direktør for det nystartede selskab. I januar 2016 tiltrådte Heino Pedersen imidlertid som ny direktør, men den post har Bent Leon Nielsen nu atter overtaget. Samtidig har han overtaget en del af ejerskabet i virksomheden.

- Da vi startede op igen, havde vi en række investorer med, som ville hjælpe den tidligere ejer John Roth, men de har ikke kunnet få det til at virke. I juni besluttede de så, at de ikke orkede mere, så derfor ville de gerne ud af det. To af de gamle aktionærer, Nick Burrows og Anders Jensen, valgte at blive, og jeg har samtidig købt 30 procent af selskabet. De sidder i bestyrelsen sammen med mig, og vi har samtidig indsat Svend Bjerregård Hansen som ny bestyrelsesformand, fortæller Bent Leon Nielsen.

Skiftet kommer efter et turbulent første regnskabsår, hvor man hos Rool Steel i juni kunne notere et underskud for 2015 på 13,7 mio. kr. før skat. Underskuddet skyldtes dog hovedsageligt en række nedskrivninger.

- Vi havde et rimelig dårligt resultat i sidste regnskabsår, fordi vi måtte nedskrive vores varelager med 8,5 mio. kr. Vi har dog fået 6,5 mio. kr. retur fra banken, så i år forventer vi faktisk at komme ud med et pænt millionoverskud omkring de 7 mio. kr., siger Bent Leon Nielsen.

Bent Leon Nielsen forventer, da også at Rool Steel efter turbulensen nu kommer ind i roligere farvand – og det indikerer alle nøgletallene også, understreger han.

- Vores kunder har ikke svigtet os, og vi har masser af ordrer. De kunder, vi har, leverer ufortrødent ordrer til os. Vi har lige afsluttet august, og der kom vi ud med et pænt resultat, fortæller han.

Omkring udskiftningen af Heino Pedersen på direktørposten understreger han, at der ikke har været nogen dramatik.

- Jeg har valgt at fritstille ham og sætte mig selv som direktør, når jeg nu selv er en del af ejerkredsen. Men jeg kan kun give ham de bedste anbefalinger med på vejen, og han er helt uden skyld i den udvikling, der har været, slutter John Leon Nielsen.

Rool Steel har lige nu cirka 20 ansatte, men det tal er ifølge den nye direktør stigende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109