Rigmand vil skabe super-underleverandør
Milliardæren Erik Skjærbæk vil sammensætte en dansk koncern af underleverandører målrettet forsvarsindustrien.
- Vi har en række andre virksomheder i kikkerten, som vi ønsker at opkøbe og rette mod forsvarsindustrien og lægge sammen. Her skal HPI være en central virksomhed og levere blandt andet elektronikprodukter til dem, udtaler Martin Rambusch, der er direktør i holdingselskabet, til Børsen.
Planen er at kunne samle underleverandørerne, så man kan målrette produktionen og sælge samlede løsninger til det globale militære marked.
Det er ikke nærmere præciseret, hvilke typer af virksomheder, der er i kikkerten, men Erik Skjærbæk er ikke ubekendt med metalbranchen. Han tjente milliarder på salget af Svendborg Brakes i 2008, og siden har han blandt andet investeret i maskinfabrikken Richter Hansen .