23948sdkhjf

Siemens lancerer ny gearløs vindmølle

I dag lancerer Siemens Energy på EWEA 2011 vindmølleudstilling og -konference i Bruxelles en ny direct drive gearløs vindmølle til brug ved lave til moderate vindhastigheder.
SWT-2.3-113 er den anden gearløse vindmølletype lanceret af Siemens. Som med SWT-3.0-101 – 3-MW direct drive vindmøllen, som Siemens lancerede i april 2010, indeholder den nye mølle kun halvdelen af de dele, som er nødvendige i en konventionel vindmølle med gear, navnlig et væsentligt mindre antal bevægelige dele.

- De første prototyper af vores SWT-3.0-101 har kørt i mere end et år, og de opfylder alle forventninger i forhold til pålidelighed og performance. Designet på den nye SWP-2.3-113 er baseret på den samme platform, som den revolutionerende SWT-3.0-101 vindmølle, vi lancerede sidste år. Den nye SWT-2.3-113 drager fordel af de samlede erfaringer til dato, siger Henrik Stiesdal, teknologichef i Siemens Wind Power.

Ny og lettere vinge
Samtidig med SWT-2.3-113 vindmølletypen introducerer Siemens en ny generation af vinger, Quantum Blade. Den nye vinge er lettere end de tidligere vingetyper, men besidder stadigvæk den samme styrke og robusthed som de tidligere generationer.

Den nye B55 vingetype med Quantum Blade teknologi anvendes til den nye vindmølle. Den er 55 meter lang og har en redesignet vingespids og rodsektion. Rodsektionen anvender Siemens ”flatback”-profiler til at minimere rodtabet og give større opdrift. Vingespidsen er blevet redesignet for at minimere belastningerne og reducere støjniveauet. Med et støjniveau på kun 105 (dB) er SWT-2.3-113 en af de mest støjsvage vindmøller på markedet.

Til dato har Siemens installeret og idriftsat fem direct drive SWT-3.0-101 vindmøller i Danmark og Norge. Yderligere projekter med Siemens direct drive vindmøller er planlagt i USA, Danmark og Tyskland. Udover disse to nye vindmølletyper på 3 MW og 2.3 MW er yderligere nye vindmøller under udvikling.

- I år lancerer vi vores 6-MW direct drive vindmølle, som bliver særlig velegnet til store havvindmølleparker, udtaler Henrik Stiesdal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125