23948sdkhjf

Rekordordre til Bladt Industries

Den nordjyske stålvirksomhed skal levere fundamenter til en walisisk havvindmøllepark.
Der er tale om fabrikation af i alt 160 fundamenter, og ifølge administrerende direktør Peter Rindebæk er denne ordre endnu større, end den man fik sidste år på leverance af 175 fundamenter til London Array til en samlet værdi af 1-2 mia. kr. Det skriver Børsen.

Peter Rindebæk oplyser til avisen, at ordren skal produceres på Bladts datterselskab i Tyskland, som man investerede i i december sidste år. Her vil der være fuld beskæftigelse til de 100 medarbejdere frem til 2013.

Overvejer at droppe salg
Samtidig med rekordordren florerer der stadig salgsrygter omkring Aalborg-virksomheden. Tilbage i 2009 satte ejerne virksomheden til salg, og i sommeren 2010 erklærede man, at et salg kun var få uger væk, men siden har der været stille.

Bestyrelsesformand Kaj Taidal oplyser, at man stadig er i forhandling med interesserede købere, men at det kniber med finansieringen. Derfor overvejer Bladt Industries nu helt at droppe salget.

- Enten lykkes et salg inden for nogle få måneder, eller også stopper vi det. Af hensyn til virksomheden skal en beslutning træffes inden årets udgang, siger Kaj Taidal til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097