23948sdkhjf

Ugens grin: Dansk ledelse når den er mest effektiv

Få en god start på ugen med ugens skæve indslag fra redaktionen bag Metal Supply.
Et dansk og et japansk firma aftale en årlig kaproning (i en otte-mands båd). Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom var begge hold i absolut topform, men japanerne vandt med et forspring på en km.

Efter nederlaget var moralen i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet.

Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv mand til at ro og een mand til at styre, mens danskerne havde een mand til at ro og syv til at styre. I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur, og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.

På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen. Man havde nu fire styrmænd, to overstyrmænd, en styrleder og en roer. Desuden indførte man af motiveringshensyn et pointsystem til roeren: "Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar..."!

Året efter vandt japanerne med et forspring på to km.

Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af den dårlige præstation, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var udført.

Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvor det blev konkluderet, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det derfor måtte være materialet, der skulle rettes op på.

I dag er den danske virksomhed i gang med at udvikle en ny båd!

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Metal Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.

Læs flere Ugens Grin
Marketing for dummies
Ingen uheldige medarbejdere
Ugens grin: Firmabilens mange fordele
Ugens grin: En våd firmafest
Alternativ kvalitetsnorm
Hvad skal vi med sælgere?
Kannibalisme på ledelsesgangen
Lediggang er roden til ekstra løn
Kontant afregning til chefen
Skibsforlis på første klasse
Den omsorgsfulde chef
Retorik i fagforeningen
Kreativt bogholderi
Fåreavl på konsulentbasis
Den travle forretningsmand...
Eksperten og lederen
Flextid
10 undskyldninger for at være faldet i søvn på jobbet!
Blondiner og juleaften
Julefrokost og nervesammenbrud
Ved julefrokosten...
Dagen derpå...
En værdifuld medarbejder?

Kilde: Vitser.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079