23948sdkhjf

Grene leverer tilfredsstillende resultat efter første halvår

Leverandør af reservedele boostede i første halvår af 2011 både omsætning og resultat af primær drift.
Grene er en førende leverandør af reservedele og tilbehør til landbruget i Norden samt i Polen og senest i Rusland.

I Danmark er Grene endvidere leverandør af tekniske artikler, el-artikler og serviceydelser til industrien.

Den økonomiske udvikling
Grene realiserede i 1. halvår 2011 en nettoomsætning på 665 mio. kr. mod 616 mio. kr. i 1. halvår 2010. Alle lande har i halvåret haft en tilfredsstillende udvikling i omsætningen og ligger over niveauet i 1. halvår 2010.

Resultatet af primær drift (EBIT) steg meget tilfredsstillen-de til 44 mio. kr. i 1. halvår 2011 mod 17 mio. kr. i 1. halvår 2010.

Bindingen i arbejdskapital er i forhold til udgangen af 1. halvår 2010 øget med 49 mio. kr. til 439 mio. kr. ved ud-gangen af 1. halvår 2011 som følge af den øgede aktivitet, mens den netto rentebærende gæld er øget med 20 mio. kr. til 484 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 2011.

Forretningsudvikling
Grene arbejder til stadighed på at tilbyde markedet de bedste produkter og yde den service, markedet efterspørger, således at den nuværende status som den førende leverandør til landbruget opretholdes.

Det er lykkedes i stort omfang, og agro-området er i positiv udvikling i alle lande, hvor Grene opererer. Især de to store markeder, Danmark og Polen, har udviklet sig meget positivt, og med en god omsætningsfremgang og stram omkostningsstyring har de forbedret indtjeningen betydeligt.

Grene har pr. 1. april 2011 overtaget aktiviteterne fra et mindre selskab i det sydlige Polen. I forbindelse med hand-len har Grene Polen overtaget 22 medarbejdere og et varelager på 8 mio. kr. Den nye aktivitet forventes at tilføre en årlig omsætning på ca. 25 mio. kr.

I Sverige overtog Grene tidligere på året distributionen af reservedele fra Kverneland, der er et af landbrugets førende mærker. Kombineret med den i øvrigt positive omsæt-ningsudvikling har det givet anledning til at iværksætte en 3.400 m2 udbygning af lageret i Sverige. Den samlede investering udgør ca. 25 mio. kr., og byggeriet forventes afsluttet inden årets udgang.

På industriområdet har udviklingen også været positiv gennem 1. halvår 2011, og omstruktureringen af Grene Industri-service, der begyndte i 2010, har vist positive resultater. De tiltag, der blev besluttet og gennemført i 2010, og som er fortsat i 2011, har bevirket, at Grene Industri-service har fået vendt udviklingen og kom ud af 1. halvår 2011 med et resultat, der var væsentligt bedre end sidste år.

Forventninger til fremtiden
Grene ser fortsat gode udviklingsmuligheder inden for virksomhedens forretningsområder. Grene står godt rustet til at møde markedets udfordringer, og virksomheden har fået en god start på 2011.

Selvom landbruget generelt stadig er presset, især i Dan-mark hvor gældsætningen er høj, mærkes der en øget aktivitet både hos forhandlerne og hos landmændene. Landbrugssektoren er dog stadig meget følsom over for prisjusteringer og den ustabilitet, som i øjeblikket præger verdensøkonomien, og som kan give anledning til større valuta- og renteudsving.

Grenes aktiviteter på agro-området er i god udvikling, og med den gode start på året øger det forventningerne til årets resultat. Det gælder også det russiske marked, men investeringen i de nye aktiviteter i Rusland forventes dog ikke at bidrage positivt til resultatet i 2011.

Med forbehold for de generelle usikkerheder forventer Grene således i 2011 at kunne realisere en omsætning på godt 1,3 mia. kr. med et EBIT i intervallet 70-75 mio. kr. mod tidligere forventet 50-60 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062