HI 2011: Det ruller hurtigere hos hjulproducenten Tente
Hos Tente går det stærkt. På HI-messen har de tre sælgere på standen haft rigeligt at se til.
- På HI-messen har vi fået en rigtig god placering, meget tæt på indgang øst, så vi regner bestemt med, at den positive stemning og besøgene fortsætter helt indtil fredag, når messen lukker, fortæller Bo Christensen fra Tente på stand C 2662.
Masser af spændende nyheder
I år har hjulproducenten rigtig mange spændende nyheder med, blandt andet den trestjernede verdensnyhed, Drive-Me.
- Det er et femte motoriseret hjul, der sættes nedenunder transportudstyret for at hjælpe det personale, der arbejder med intern transport, siger Bo Christensen.
- Derudover viser, vi et udvalg af farvede møbelhjul, hvor vi er den eneste producent, der kan lave små serier, stadig til en økonomisk overkommelig pris. Vores nye rustfrie hjulserie, 7470 og vores nye design kunststofserie, Levina, får også stor opmærksomhed på messen. To andre nye ting til den tunge transport er et helt nyt centralbrensehjul, der gør det nemt at bremse og køre med tunge vogne. For ekstra sikkerhed har vi også et nyt produkt, en såkaldt fodbeskyttelse, der sidder på hjulene, så fødderne ikke bliver kørt over, fortsætter Bo Christensen.