23948sdkhjf

Ny direktør hos LORC på Lindø

Claus Hviid Christensen forlader sin stilling som direktør for udviklings- og testcenteret LORC på Lindø. Ny direktør er udpeget.
Gennem de seneste halvandet år har direktørstolen på udviklings- og testcenteret LORC på Lindø været besat af Claus Hviid Christensen. Han forlader nu centret til fordel for et job hos Dong Energy, skriver DR Fyn.

Rette tid for direktørskifte
Pr. 1. december 2011 starter Claus Hviid Christensen således som senior manager hos Dong Energy, hvor han skal arbejde med forskning og udvikling inden for vedvarende energi.

- Det her er fordi, det er det rette tidspunkt at give stafetten videre til en ny. Jeg har fået en mulighed, jeg gerne vil forfølge, og det passer faktisk godt med, at nu er udviklingsplanerne for LORC kommet så langt, at en anden kan tage over, siger Claus Hviid Christensen til DR Fyn.

Forlader ikke en synkende skude
At der skal være tale om at forlade den synkende skude, afviser Claus Hviid Christensen.

- Nej, jeg synes da, at når man følger med i, hvad der foregår på Lindø, så kan man være meget optimistisk, og jeg opfatter det overhovedet ikke som en synkende skude, siger han.

Afløseren til direktørposten er fundet, men navnet er endnu ikke offentliggjort. Vedkommende tiltræder dog stillingen som direktør 1. februar 2012.
Læs mere om: LORC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078