23948sdkhjf

Kraftig opjustering fra AO Johansen

Overskuddet i 2011 bliver dobbelt så stort som oprindeligt forventet hos VVS-koncernen.
I tredje kvartal omsatte AO Johansen for 608,8 mio. kr., svarende til en fremgang på 55,2 mio. kr., eller 10 %, sammenlignet med tredje kvartal 2010.

I årets første tre kvartaler endte omsætningen på 1,741 mia. kr. mod 1,540 mia. kr. året før, hvilket betød en fremgang på 13 %.

Effektiviseringer giver bonus
Resultat før skat endte i tredje kvartal på 36,8 mio. kr. mod 13,4 mio. kr. i tredje kvartal 2010. I de tre første kvartaler endte resultat før skat på 66,2 mio. kr. mod et underskud på 3,5 mio. kr. i samme periode i 2010.

- Fremgangen er et resultat af lavere omkostninger, procesforbedringer samt øget omsætning, konstaterer AO Johansen i sit kvartalsregnskab.

For den resterende del af 2011 forventer koncernen et marked på niveau med sidste år. Som følge af de realiserede resultater samt fortsatte gevinster fra gennemførte effektiviseringer forventes et resultat før skat på ca. 90 mio. kr., hvilket er en opjustering på 40 mio. kr. i forhold til tidligere udmeldinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125