Karstensens Skibsværft henter ordrer til halv milliard
Inden for de seneste to måneder har Karstensens Skibsværft med base i Skagen fået tre nye ordrer på skibe til Norge. Direktøren varsler om vækst.
Ordrerne er på fiskefartøjer til Norge, der er et af værftets vigtigste markeder.
Læs: Ny millionordre til Karstensens Skibsværft
Sikrer beskæftigelsen
Ordrerne på de tre skibe til Norge til en værdi af en halv milliard kroner sikrer beskæftigelsen for de nuværende 240 ansatte frem til 1. juli 2013.
Værftet venter endvidere, at ansætte yderligere 20-25 medarbejdere.
Flere skibe på søen
De tre nye ordrer skubber til adm. direktør Knud Degn Karstensens forventninger til værftets formåen i fremtiden
- I øjeblikket afleverer vi fire skibe om året. Vores mål er at komme op på fem skibe om året, og det tror jeg sagtens, vi kan nå, siger han til Nordjyske.dk.