Nyt om navne: Steel Team napper salgschef hos Vestas
Brian Poulsen er pr. 1. august tiltrådt som salgschef hos Steel Team A/S i Hammelev ved Vojens.
Han har igennem otte år en fortid fra Vestas, hvor han har haft forskellige ansvarsområder som indkøber, herunder blandt andet på gearkasser og støbte emner.
Med ansættelsen af Brian Poulsen vil Steel Team forstærke sine relationer og kompetencer rettet mod vindmøllebranchen.
Brian Poulsen får det samlede ansvar for salg og markedsføring i virksomheden.