23948sdkhjf

Automatik 2012: Lille og vågen…

For anden gang i træk kan Automatik-messen melde alt udsolgt. Men vi skal ikke forvente en messe med vokseværk i de kommende år, melder arrangørerne.
I dansk målestok må Automatik 2012 betegnes som lidt af en succes. Alle stand-kvadratmeter er nemlig udlejet på årets messe, og så ville det måske ligge lige for at satse på en større messe næste gang. Men sådan kommer det ikke til at gå, forklarer projektchef hos MCH Messecenter Herning, Mona Jakobsen.

- Messen har den størrelse, den skal have. Målet i sig selv er ikke at få flest muligt med, men at få flest muligt rigtige med, så vi kan bevare målrettetheden, fortæller hun.

- Vores samarbejdspartnere mener også, det er et stærkt koncept, hvor alle udstiller under de samme forudsætninger på den forholdsvis begrænsede plads, tilføjer hun.

En fin strategi
Og det giver god mening, hvis man spørger Jens Geersbro fra Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS, der blandt andet forsker i områderne business-to-business, kunderelationer (CRM), relationsmarkedsføring, sales management og virksomhedsnetværk.

- Efter min opfattelse er det fint, at MCH fokuserer på en snæver kundekreds og ikke forsøger at være "alt for alle" og dermed ender som "intet for ingen", siger Jens Geersbro, der også bifalder, at Automatik-messen har fravalgt at tiltrække udstillere og besøgende fra en bred skandinavisk kontekst.

- Så vidt jeg ser det, giver det fint mening. En messe er jo netop et sted, hvor deltagerne skal være til stede fysisk, og det sætter en naturlig grænse for, hvor langt en messe kan tiltrække udstillere og gæster fra. Det er jo heller ikke sikkert, at denne messe er den eneste, de danske virksomheder deltager i. Der er givetvis meget andet, der også interesserer dem, forklarer han.

Udvidet konference-program
At messen har nået den størrelse, som den bør have, betyder dog ikke, at arrangørerne har siddet stille de seneste to år.

- Der hvor der er sket noget nyt er på konferencedelen – sidste gang havde vi Maskinsikkerhed og Den Danske Vedligeholdsforening på programmet, og i år har vi så Sesam med som ny spiller, siger Mona Jakobsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062