Uventet stort ønske hos kunder om hjælp til overfladebehandling
SurfCoat A/S har i august måned gennemført ca. 20 kundebesøg. Kunderne er udvalgt tilfældig blandt respondenterne på vores spørgeskemaundersøgelse. Vi har overalt fået en åben og venlig modtagelse, hvorfor vi takker vores kunder for en god og lærerig oplevelse. Vi har lært, at det er hos kunderne det sker!
Det er dejligt at konstatere, at kunderne har gang i hjulene. Dynamikken er ganske voldsom og kundernes problemstillinger ændrer sig hele tiden. Det er nødvendigt at besøge kunderne regelmæssigt for at have opdateret indsigt i kundernes ønsker om assistance til løsning af overfladeteknologiske opgaver.
SurfCoat A/S vil arbejde på at servicere kunderne ordentligt, men må samtidig erkende, at vores ressourcer hertil er utilstrækkelige for nærværende. Vi har i det lys besluttet at sende rødvin til alle vores respondenter, da vi umuligt kan gennemføre det ønskede antal kundebesøg i nærmeste periode.
Vi har i den forgangne periode mødt ønsker fra kunder om at få:
et alternativ til den nuværende overfladebehandler på grund af øget usikkerhed om leveringssikkerhed og kvalitet
afhjulpet fejl i leverede overfladebelægninger og levere en kvalitet, der sikrer, at viderebearbejdningen bliver lettest mulig
forlænget levetiden af produktionsværktøj ved skift af overfladebelægning og evt. grundmateriale; dvs.
etablere et udviklingsprojekt desangående.
en totalleverandør, der dels kan tage det juridiske og økonomiske ansvar for kundens overfladebelægning og dels servicere kunden med viden om overfladeteknologi i det omfang, der er behov herfor.
specialistrådgivning om Keronite i udviklingsprojekter og undervisning
hjælp til valg af overfladebelægning på et givent produkt
Kundernes ønsker stemmer godt overens med SurfCoats forventninger og kan let indplaceres på vores service-palette, der omfatter bedste producent, bedste løsning og bedste viden.
SurfCoat A/S har noteret sig, at kunderne typisk ønsker en leveringsfrist på max. 4 - 5 dage. Vi har i det lys indsat en ugentlig transport mellem København og Sønderborg / Kiel. Vi vil hente varer i København fredag formiddag.
På vidensiden har SurfCoat A/S sagt ja til at lede en seminarrække (4 foredrag) om overfladeteknologi på Overfladedagene 2007 i Odense den 25 - 27 marts
Om SurfCoat A/S:
________________________________________
Surfcoat A/S er et nyt salgs- og udviklings- selskab, der i fællesskab ejes af Sur-Tech A/S, a.h. nichro Haardchrom A/S og Sønderborg Fornikling A/S.
SurfCoat A/S råder over 9.000 m2 produktionsareal geografisk placeret på produktionsvirksomhederne i Farum, Hvidovre, Sønderborg og Kiel. Det totale antal medarbejdere er 65 personer, der omfatter 60 produktionsmedarbejdere og 5 administrative medarbejdere. SurfCoats knowhow er fordelt på 10 ingeniører, 35 fagudlærte håndværkere samt 20 andet personale.
SurfCoat A/S arbejder med overfladebehandling og har som opgave at sælge den bedste overfladebehandlingsløsning, at rådgive om valg af overflade- belægninger og at oplyse om, overvåge og implementere ny overfladeteknologi.