23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Revolutionerende ny pladesav fra Giben

På LIGNA+ messen i Hannover fra d. 18 - 22. maj præsenterer Giben en revolution indenfor mindre pladesave.

Giben Zero er navnet på den nye model, som gør op med tidligere principper i pladesave. Den største revolution på den nye sav vedrører savvognen, idet moterer og dermed tilhørende kabler, energikæder og tilslutninger er erstattet af et system hvor savklingerne drives ved hjælp af en tandrem. Tandremmen drives ved hjælp af en motor som sidder fastmonteret på selve maskinfundamentet med deraf klare fordele såsom eliminering af vibrationer, bedre skærekvalitet, mindre energiforbrug samt mindre vedligeholdelsesomkostninger.

Prismæssigt er Giben Zero meget interessant, idet færre komponenter i saven og nye produktionsteknologier har medført en pris som er meget gunstig i forhold til øvrige save i dette segment.

Gibens mål om hele tiden at være førende på pladesave cementeres af deres seneste nyhed, som er et af de største tekniske gennembrud siden de første pladesave så dagens lys.

Udover Giben Zero præsenterer Giben andre interessante nyheder, på messen blandt andet en ny type maskine med skærehøjde op til 185 mm udført i en helt unik kvalitet og med nye principper for ophængning af savvognen.

Giben Scandinavia A/S står klar på LIGNA+ messen til at præsentere nyhederne fra Giben i hal 26 og selvfølgeligt også på CMS´s stand i hal 25.


GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312

Send til en kollega

0.039