23948sdkhjf
Del siden
Annonce

INOX A/S afskediger 11 medarbejdere

INOX A/S har reduceret medarbejderstaben for at skabe et lønsomt fundament for 2010.

2009 har været et år, hvor den økonomiske krise har sat sit tydelige præg på det industrielle marked, som er det primære marked for INOX A/S. Der har været et markant fald i forbruget af rustfrit stål, og kunderne har reduceret deres lagre til et absolut minimum. Derudover har kunderne ændret deres købsmønstre fra få store ordrer til mange små ordrer med hyppig levering.

”Vi er nødt til at have et stærkt fokus på effektiviteten og omkostningsniveauet i virksomheden på grund af ændringerne i markedsbehovet, og vi har en forventning om, at der først kommer forbedringer i andet halvår af 2010,” udtaler adm. direktør Henry Hansen.

”Vi må skabe et omkostningsniveau, der sikrer en acceptabel lønsomhed i et underdrejet marked. I 2010 vil der fortsat være udfordringer for hele branchen. Det må vi se i øjnene, og vi må tilpasse os virkeligheden,” siger Henry Hansen.

Et af flere tiltag for at reducere omkostningerne hos INOX A/S er at opsige 11 medarbejdere. Herefter består virksomheden af 54 medarbejdere.

”Vi har i denne proces også fokuseret på interne arbejdsprocesser. I øjeblikket er vi ved at implementere et nyt ERP-system, som vil understøtte en effektiv videreudvikling af vores forretning.”

”Nu har vi sikret os et stærkt fundament for fremtiden,” slutter Henry Hansen.


INOX A/S er grossist inden for rustfrit stål i Danmark og en del af den italienske Valbruna gruppe, der har datterselskaber i store dele af verden og produktion i Italien, Polen og USA.

INOX Stål Handelsselskab A/S
Boeletvej 7
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87633411

Send til en kollega

0.033