SIDSTE NYT: Konkret forlængelse af DS / EN 954-1
DS/EN 954-1 ”Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer” er nu forlænget til udgangen af 2011.
Umiddelbart før nytåret 2009/2010 besluttede maskinkomiteen så, at forlængelsen af DS/EN 954-1 bliver på to år. Maskiner med et styresystem, der er konstrueret efter DS/EN 954-1, kan derfor nu tages i brug i EU helt frem til den 31. december 2011. Maskiner, der sælges til lande uden for EU, har helt fra 2006 skullet konstrueres efter en anden standard end DS/EN 954-1; der er frit valg mellem flere standarder, en af dem er DS/EN/ISO 13849-1. Som nævnt har DS/EN/ISO 13849-1 helt fra 2006 kunnet anvendes til at konstruere sikre styresystemer efter; forlængelsen af EN 954-1 berører naturligvis ikke denne mulighed.
For de virksomheder, der endnu ikke har nået at få indført DS/EN/ISO 13849-1 i deres produktion, giver forlængelsen nu en ekstra mulighed for at ”komme med på vognen”. Virksomheder, der har fået indført DS/EN/ISO 13849-1 eller som er godt i gang, har sikret sig et godt forspring foran de konkurrenter, der ikke har været så fremsynede.
Maskinsikkerhed ApS er en af de virksomheder, der beskæftiger sig intensivt med DS/EN/ISO 13849-1, og her er der altid hjælp og vejledning at hente til forståelse og anvendelse af standarden.
Yderligere oplysninger på www.13849.dk eller www.maskinsikkerhed.dk.