23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sikker bearbejdning af analoge værdier i automatiseringssystemet PSS 4000

I det nye automatiseringssystem PSS 4000 er der nu sikre analoge indgangsmoduler til rådighed, der udvider systemets anvendelsesmuligheder betydeligt. Den modulært og detaljeret opbyggede hardware gør automatiseringssystemet fleksibelt.

I det nye automatiseringssystem PSS 4000 er der nu sikre analoge indgangsmoduler til rådighed, der udvider systemets anvendelsesmuligheder betydeligt. Den modulært og detaljeret opbyggede hardware gør automatiseringssystemet fleksibelt og gør det muligt at tilpasse udvidelsen helt nøjagtigt til de krav, som stilles af maskinen eller anlægget.

Du kan nu få forskellige hovedmoduler til styringssystemet PSSuniversal PLC, der styrer automatiseringssystemet PSS 4000. Til disse hovedmoduler kan der individuelt tilsluttes forskellige I/O-moduler. Hovedmodulerne fås i forskellige effektklasser, og du kan vælge mellem hovedmoduler til styringsfunktioner, til en lokal forbearbejdningsfunktion eller i form af en ren kommunikationstilslutning til SafetyNET p. Alle hovedmoduler kan bruges både til standard-styringsopgaver og til sikkerhedstekniske styringsfunktioner indtil SIL3 i henhold til IEC 61508.

Applikationer – sikkert og decentralt

Du har nu mulighed for at anvende applikationer, der har behov for en sikker og decentral registrering af analoge værdier, med de nye, fejlsikrede analoge indgangsmoduler til PSS 4000: Ved hjælp af redundante indgangsdata opnås et sikkerhedsniveau i overensstemmelse med EN ISO 13849-1 PL e (kat. 4) og EN/IEC 62061 SIL CL 3.
Der findes to forskellige moduler til sikkerhedsrelateret analyse af spændingssignaler fra -10 til +10 V og strømsignaler fra 0 til 25 mA.
Den decentrale, sikre registrering af analoge værdier gør det muligt at reducere det nødvendige installationsarbejde i forbindelse med fysisk omfattende anlæg ved hjælp af korte ledningsføringer. Samtidig minimeres forstyrrende påvirkning af måleledninger, foranstaltningerne til afskærmning reduceres, og det bliver lettere at overholde forskrifterne for føring af styre- og effektkabler.

Analoge moduler til flere anvendelsesområder

Ud over modulerne til normal anvendelse kan du nu også få moduler i specialversion til de mere ekstreme anvendelsesområder. Ved hjælp af særlige foranstaltninger kan de funktionsmæssigt identiske moduler anvendes under vanskelige forhold, som f.eks. i et temperaturområde fra -40 °C til +70 °C. Højere mekaniske robusthedsværdier for vibrations- og stødbelastning reducerer samtidig behovet for kompenserende, mekaniske foranstaltninger som f.eks. mekanisk affjedrende eller dæmpende elementer. Der er ikke længere behov for yderligere foranstaltninger til klimatisering af styreskabe eller affugtning.

De sikre analoge indgangsmoduler kan f.eks. anvendes til overvågning af ventilstillinger, temperaturer og væskeniveauer i procestekniske anlæg eller inden for automatisering i bygninger.

Følg Pilz på Twitter, Facebook og YouTube !

Twitter: http://twitter.com/pilzdk
YouTube: http://www.youtube.com/pilzdk
Facebook: http://www.facebook.com/pages/Pilz-DK/342707639425

www.pilz.dk

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19704483

Send til en kollega

0.046