23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endnu en udvidelse….

Toftlund Maskinfabrik A/S har som de fleste andre i branchen været berørt af den finansielle situation og den deraf følgende lavere ordremængde.

I årene op til den globale nedgang i økonomien måtte vi hos Toftlund Maskinfabrik A/S desværre sige nej til nye kundehenvendelser pga. fuldt belagte maskiner og manglende plads til udvidelse. For at imødekomme efterspørgslen har vi erhvervet naboejendommen og i efteråret 2008 udvidet vores kapacitet med en 4 kW PLATINO laserskærer med automatisk skiftebord i storformat.

Vi tror på at vejen ud af lavkonjunkturen går gennem automatisering og kompetence styrkelse.
Derfor har vi ikke bare afventet bedre tider, men udnyttet den aktuelle situation og investeret i endnu en maskine som et led i den fortløbende moderniserings- og effektiviseringsproces.
Der er tale om en fuldautomatisk linje med; høj lager i storformat, FINNPOWER SG revolverstanser kombineret med vinkelsaks, samt fuldautomatisk emnesortering. Vi kan dermed stanse og klippe plader op til 4200x1500mm. Maskinen, som udmærker sig ved lave omstillingstider og fuldautomatisk drift, er nu fuldt implementeret og klar til at yde sit bidrag til at imødekomme nuværende og fremtidige kunders behov.

Maskinen komplementerer den øvrige maskinpark således, at Toftlund Maskinfabrik A/S kan være konkurrencedygtige ved større og mindre seriestørrelser, med minimale samlede produktionsomkostninger, der i højere grad matcher, hvad der tilbydes fra lavtlønslande.
Dette naturligvis uden at kompromittere kvalitet og leveringssikkerhed mm.

Toftlund Maskinfabrik A/S har igennem en årrække været kendt som den fleksible underleverandør til både store og små opgaver, hvor vi kombinerer de nyeste teknologier indenfor pladebearbejdning i stål, rustfri stål og aluminium med det traditionelle gode håndværk.

Dette tiltag er med til at sikre, at vi til enhver tid kan være den foretrukne leverandør for vores nuværende og fremtidige samarbejdspartnere.

Toftlund Maskinfabrik A/S
Gøttrupvej 15-19
6520 Toftlund
Tønder Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14525076

Send til en kollega

0.031