23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske olie- & gas-leverandører bejler til Singapore

Danske leverandører inden for olie- & gas-branchen ønsker at vinde industriens hjerte i Singapore. Derfor er Danmark nu for første gang repræsenteret med en fællesstand på den store OSEA-udstilling i Singapore.

Det er Danish Offshore Energy Group, der står bag fællesstanden, og netværket – der hører under Dansk Eksportforening – har indgået et samarbejde med Eksportrådet for at styrke sin position inden for olie- & gasindustrien.

Danish Offshore Energy Group ønsker at profilere de danske leverandører inden for branchen, og derfor sætter netværket spot på Singapore, der med raketfart har udviklet sig til at blive et verdenscentrum for olie- & gas-industrien.

OSEA-udstillingen finder sted fra den 30. november til den 3. december, og den danske ambassadør i landet vil forstå den officielle åbning af fællesstanden.

Klima på dagsordenen
Den internationale olieindustri er på vej ind i en ny æra; tiden efter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf. I dag er de største udfordringer for industrien miljømæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Industrien lider under et skadet omdømme i den brede offentlighed, og global opvarmning, forurening og CO2-udledninger er mere end nogensinde et tema.

De danske virksomheder står stærkt i denne nye æra – dels fordi, man på Nordsøen indførte en ”No Discharge Policy” allerede for 10 år siden, dels fordi virksomhederne er vant til at navigere på Nordsøen, hvor nogle af de strengeste regler i verden gør sig gældende. At disse virksomheder har indordnet sig under skrappe krav vil være en stor fordel, når der skal søges om tilladelser på verdensmarkedet.

Optimeret produktion
Danske virksomheder har et godt ry inden for branchen, hvilket dels skyldes den store erfaring, som man har indhentet fra de barske vilkår på Nordsøen, hvor Danmark påbegyndte udvindingen af naturgas for mere end 25 år siden. Siden har de danske virksomheder udviklet meget sofistikerede teknikker – for eksempel vandinjektioner, der gør det muligt at presse en større del af olien ud fra reservoirerne.

Men det er ikke kun teknologien, der presses til det yderste; nye områder vil blive indtaget, og dybthavsboringer og udvinding i de arktiske områder vil blive en betydelig del af indsatsen i fremtiden.

Det er disse danske kompetencer inden for miljø, sikkerhed og effektiv produktion, som virksomhederne ønsker at formidle til resten af verden via Singapore-udstillingen, som branchen forventes at have kikkerten rettet mod i slutningen af måneden.

De danske virksomheder, der tager del i fællesstanden på OSEA-udstillingen, er:

CC Jensen A/S - Filter Division
DEIF A/S
DESMI A/S
Elektromarine A/S
IHM P/S
Inexa TNF Aps
Logimatic
Offshore & Marine Contacts
TRESU Marine & Offshore
Walter Schnorrer ApS Welding Equipment

For flere informationer, besøg www.dk-offshoreenergy.dk eller ring til Jørn Hansen på tlf. 8720 4566.

Danish Export Association (Eksportforeningen)
Eksportens Hus
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35310118

Send til en kollega

0.052