Cimatron-Superbox og Autodesk Moldflow - stand 4612 - på Værktøjsmaskiner 2011
Oplev Danmarksnyheden, Superbox, som kan nedsætte beregningstiden drastisk på beregningen af værktøjs-baner, Cimatron og Autodesk Moldflow på stand 4612.
NTI CADcenter viser på Værktøjsmaskiner 2011 (22.-25. marts i Odense Congress Center) for første gang Superbox, som er computerenhed fra Cimatron, specielt beregnet på at sætte turbo på beregning af udlægning af værktøjsbaner.
Superbox kan nedsætte beregningstiden ved udlægning af værktøjsbaner med en faktor fire til syv.
Boksen gennemfører beregningssekvenser parallelt, hvilket betyder, at ventetiden på beregninger af værktøjsbaner, som ofte er tidkrævende, kan halveres. Samtidig kan CAM-operatørerne arbejde videre med andre opgaver, mens beregningerne foregår.
Ud over Superbox, viser NTI CADcenter programmer fra Cimatron.
Autodesk Moldflow
NTI CADcenter viser også programmet Autodesk Moldflow til simulering af plast sprøjtestøbnings-processer. NTI CADcenter har overtaget den skandinaviske forhandling af programmet. Moldflow vises både i den enklere Advisor-udgave og den mere avancerede Insight-version, der giver et dybt indblik i hele støbeprocessen.
Mød NTI CADcenter og CNC-Tech på stand 4612.