EK Industriværktøj får agentur på HSGM
EK Industriværktøj repræsenterer en bred vifte af kvalitetsværktøj, og har netop føjet den tyske producent HSGM til deres portefølje
HSGM er kendt som producent af de originale varmskæringsværktøjer, håndholdte og bordmodeller, både til professionelle og "gør det selv" brugere.
Varmskæringsværktøj muliggør et hurtigt, præcist og "rent" snit i de fleste plastmaterialer, så som reb, skumplast og isoleringsplader.
Specielt inden for skæring, tilpasning og kanalspor i flamingolignende isoleringsplader har denne teknik sin force. Med det op til 500 grader Celcius varme skæreblad bliver snittet præcist og forseglet.
En bonus er at affaldet også forsegles, det gør det nemmere at rengøre arbejdspladsen, så den ikke bliver oversvømmet med vanskeligt forgængeligt isoleringsmateriale