23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Additiver, specialister og besparelser

Værkstederne oplever en klar stigning i efterspørgslen på additiver, der afhjælper sodproblemer samt brændstofbesparende additiver.

Würth tilbyder et komplet program af forebyggende, vedligeholdende og problemløsende additiver, der kan viderefaktureres og bidrage på bundlinjen.

Niels Bruun, der er en af Würths specialister på additivområdet, fortæller, at flere og flere af Würths kunder oplever, at deres kunder efterspørger additiver til deres bil. De ønsker at mindske slitagen på motoren, så dens levetid forlænges og reparationerne holdes fra døren, og så efterspørger de olie- og brændstofbesparende additiver, som giver en mere miljøvenlig kørsel og mindre CO2-udledning – en ønskværdig hensyntagen til miljøet, som flere og flere faktisk gerne vil tage del i.

Hurtigt og effektivt
Würths gennemtestede additivprogram indeholder både forebyggende, vedligeholdende og problemløsende produkter, der kan reparere, hvis skaden er sket. Desuden kan hvert produkt løse flere forskellige opgaver, hvilket betyder, at man med færre produkter på hylderne alligevel har et komplet additivprogram, som kan løse de problemer, der kan opstå i benzin- og dieselmotorers indsprøjtningsdyser, brændstofpumper, partikelfiltre, katalysatorer m.m.

En dåse i halv størrelse fylder mindre på lageret, færre produkter betyder mindre lagerbinding og desuden tager det kortere tid at fylde additivet på køretøjet – så der er både penge og tid at spare. Samtidig kan værkstederne tilbyde deres kunder, som efterspørger og gerne betaler for kvalitetsprodukter til deres kæreste eje, gode løsninger, der kan viderefaktureres og bidrage til nettoindtjeningen.

De fleste sodproblemer, der opstår i benzin- og dieselmotorer løses let og ligetil ved at fylde det rigtige additiv på køretøjet. Men af og til er det ikke nok at have gode produkter lige ved hånden – så må der skrappere midler til. Derfor har Würth ansat additivspecialister, der kan hjælpe kunderne med at håndtere problembiler, så de fortsat kan give deres kunder hurtig og effektiv service.

Det halve til det hele
De fleste af Würths additiver er ekstremt effektive koncentrater. Det betyder, at tilsætningsstofferne (fyldet) er sorteret fra og indholdsstofferne er kondenseret til det halve, mens effekten er intensiveret, fordi der arbejdes med et renere produkt.

”Jeg bruger Würths additiver på alle minde kundebiler, fordi Niels Bruun på overbevisende måde har dokumenteret effekten af Würths produkter for både mig og mine mekanikere. Samtidig kan vi altid trække på Niels Bruuns ekspertviden i forbindelse med problembiler.”, fortæller Torben Olesen fra T. Olesen Automobiler i Dyrup og Bellinge.

Tryghed i travlheden
Det overskuelige produktprogram gør det lettere for mekanikeren at finde det rigtige additiv til udfordringen, han står overfor, så han enkelt og effektivt kan tilbyde sine kunder kvalitetsprodukter og den bedst mulige service. Skulle mekanikeren alligevel i farten komme i tvivl om et additivs anvendelsesmuligheder, så er den tekniske backup og produktsupport, der altid kun er et telefonopkald væk, en dejlig sikkerhed at have.

Additiver og arbejdsmiljø
Selvom Würth hele tiden arbejder på at udvikle så miljørigtige produkter som muligt, indeholder flere af produkterne stadig kemiske stoffer og materialer, der kræver, at man behandler dem med omtanke og tager de nødvendige foranstaltninger i forhold til anvendelse af værnemidler. Additivspecialisterne demonstrerer gerne i praksis, hvordan produkterne anvendes arbejdsmiljømæssig forsvarligt på værkstedet uden at gå på kompromis med deres effektivitet. Hvis værkstedet ønsker hjælp til udarbejdelse af de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger, instruerer Würths additivspecialister gerne mekanikerne i, hvordan disse let og ligetil udarbejdes online vha. Würth Kemiarkiv, som virksomheden stiller gratis til rådighed for deres kunder.

Information
Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse eller brug for yderligere information om Würths additiver og deres specialister på området, så er du velkommen til at kontakte Michael Helding på tlf. 21 99 60 10 eller på e-mail: michael.helding@wuerth.dk.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.094