23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tak for hjælpen til Haiti

I samarbejde med den anerkendte internationale hjælpeorganisation Human Plus har handelsvirksomheden Würth hen over sommeren indsamlet værktøj til Haiti.

Værktøjsleverandøren bad simpelthen deres kunder og samarbejdspartnere om hjælp, og bad dem om at aflevere deres gamle, brugte og aflagte, men stadig brugbare værktøj i en af Würths 16 butikker, der er fordelt over hele Danmark, så det var hurtigt og nemt for kunderne at støtte det velgørende formål.

Værktøj, værktøj og atter værktøj
Mange kunder og faktisk også en del privatpersoner, der havde hørt om indsamlingen, kiggede forbi butikkerne med værktøj. Nogle gav enkelte stykker værktøj, og andre kom med hele værktøjskasser fyldt til randen med skruetrækkere, tænger, tommestokke, hamre og andet godt, der som en del af Human Plus’ udviklingsassistance og hjælp til selvhjælp-koncept kan gøre gavn i genopbygningen af landet.

En af solstrålehistorierne var, da en ældre mand, som havde hørt om indsamlingen fra sin svigersøn, der er kunde hos Würth, kom ind med noget splinternyt værktøj. Han mente ikke, at haitianerne skulle ’nøjes’ med gammelt og aflagt værktøj – de skulle også have oplevelsen og fornøjelsen ved at arbejde med helt nyt og lækkert håndværktøj.


Human Plus på Haiti
Efterhånden som butikkerne fik mere og mere værktøj ind, sendte de det til Würths hovedsæde i Kolding, hvor værktøjet blev samlet på paller.

Da indsamlingen sluttede den 31. juli samlede man de følgende uger al værktøjet og pakkede det på paller, så det fyldte så lidt som muligt. Herefter blev pallerne sendt af sted til organisationen Human Plus, der står for distributionen til de nødlidende på Haiti. De sørger for, at værktøjet kommer derud, hvor det gør størst forskel og kan hjælpe med at forbedre de lokale livsbetingelser.

Vi har kun stået for indsamling og transport – det er helt klart vores kunders fortjeneste, at vi har kunnet hjælpe Haiti med værktøj til genopbygning af landet. Det er vi meget taknemmelige for. Det betyder noget for os og for vores selvfølelse, men det betyder langt mere, der hvor værktøjet ender, nemlig hos de nødlidende på Haiti. Derfor vil vi gerne takke både kunder og privatpersoner, de har bidraget til projektet.”, lyder det afsluttende fra Würth Danmark A/S’ administrerende direktør Otto Clausen.

Hvem er Human Plus?
Organisationen blev startet i 1998 af grækeren Anestis Ioannidis, da han oplevede følgerne og de menneskelige omkostninger efter et jordskælv i Grækenland. Han mente, at han måtte kunne gøre en forskel og få måneder senere blev organisationen støttet af mange selskaber i Grækenland. Siden er mange flere trådt til, og organisationen har nu afdelinger i flere europæiske lande blandt andet Tyskland samt USA og Asien, så den hurtigt og effektivt kan træde til og hjælpe, hvor og når behovet opstår.


Anyone - anywhere
Human Plus er en humanitær organisation, der giver hjælp til krigsofre og nødlidende efter naturkatastrofer over hele verden uden skelen til hudfarve, alder, nationalitet, religiøs overbevisning eller seksuel observans – alle, der har brug for hjælp – får hjælp.

Du kan læse mere om hjælpeorganisationen Human Plus og deres humanitære arbejde på hjemmesiden: www.human-plus.org.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.032